Botilbud for unge med funktionsforstyrrelser

Æblegården

For enden af Æblevej lige i skovkanten ligger Æblegården – fredfyldt og smukt, omringet af høje træer og en rislende bæk.

I april 2023 åbnede Æblegården, som et bosted for unge mellem 15 og 35 år med moderate til svære udviklingshandicap.

Æblegården består af et hovedhus og en sidebygning, hvor der i begge bygninger er plads til 5 unge.
I hovedhuset på førstesalen vil de mest sårbare unge som udgangspunkt bo. Hovedhuset indeholder desuden et rummeligt køkken,  hyggeligt opholdsrum, personalets kontor samt aktivitetsrum i kælderen, hvor der er mulighed for kreativ udfoldelse.
I sidebygningen vil afdelingen for unge, der kan indgå i sociale fællesskaber, være placeret. Her er også et rummeligt køkken og en hyggelig opholdsstue..
I disse skønne og smukke omgivelser skabes et trygt og varmt hjem om de unge med pædagogisk personale døgnet rundt til at varetage behov, give omsorg, skabe samvær og aktiviteter.